Vi mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på de samme begivenheder – hvad der stresser dig, kan virke stimulerende på en anden og derfor er det nødvendigt til at tage individuelle hensyn, når man vil forebygge eller håndtere stress. Vores personlighed har stor betydning for, hvordan vi opfatter omgivelserne og reagerer på dem. For at undgå den skadelige stress er det vigtigt at kende de mekanismer, der bestemmer, om netop du bliver stresset.

Overordnet handler stress håndtering om forandringer – også de personlige. Mange forandringer tager tid og kræver en vedvarende indsats. Fridage, ferier og sygedage rehabilitere altså ikke stress tilstanden i sig selv og vedvarende overvældelse og højstress, der forbliver ubehandlet, har tendens til at virke selvforstærkende.

Mange mennesker kommer i behandling med en forestilling om, at de skal på fode igen, så de kan fortsatte hvor de slap. En del af samtalerne vil imidlertid også beskæftige sig med personlig udvikling, der vil sætte dig i stand til at blive klogere på dig selv, for derved at kunne indrette dit liv bedre og mindske risikoen for tilbagefald. På den måde kan man ikke sige, at der i sig selv er tale om at blive i stand til at rejse sig ved det træ man faldt, men nærmere at få øje på hvilke træer man ellers kan rejse sig ved. Behandling for stress vil derfor uundgåeligt også sætte spørgsmålstegn ved den måde du almindeligvis bevæger dig i verden på, for derigennem at forandre dit forhold til de sfære som du begår dig i.

Stress er normalt en tilstand, vi forbinder med voksenlivet, men desværre er mistrivsel og stress også et problem, der i stigende grad rammer både børn og unge. Stress hos børn og unge kan udmønte sig i både fysiologiske, psykologiske, kognitive, adfærdsmæssige og sociale problemer. Da børn ikke har samme muligheder og forudsætninger for at overskue graden af belastninger, finde viden og brugbare løsninger, er børn dybt afhængige af, at vi som voksne ser de tidlige signaler på stress,  tager affære og griber ind.